I dag er det min 70 års fødselsdag 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Dagen startede med fødselsdagssang af manden, og igen ved morgenbordet, hvor Gurli og Jarl stod klar med fødselsdagsflag og gave. Det fik Allan til at huske, at han da vist havde fået en gave fra mine børn med 😄 Tak for det, børn 😘
Efter morgenmaden gik vi tur i byen og indsugede stemningen, da det er sidste hele dag i Hanoi.
Vi benyttede lejligheden til at finde togstationen, så vi kunne få købt billetter sydpå den 11. april, når vi er tilbage fra Halong Bay. 6 timers transport i tog med soft-seats (hvad det så ellers er) koster den nette sum af 130kr pr. person. Her er noget for DSB at lære noget af 😄
Fødselsdagsmiddagen blev indtaget på balkonen i Shark Building (den bygning, der skal rives ned i år).
Billederne må fortælle resten af historien.