Det er sjældent, jeg ikke kan klare sol og varme – især når der er havvand lige i nærheden. Men i dag, tredie-dagen på vores ferie i Grækenland, er jeg rigtig glad for det store træ, der står i ‘vores’ have.
Vores ankomst hertil for et par dage siden var noget forsinket. Det fly, vi skulle med, var forsinket i ankomsten, og da vi så endelig var ombord og klar til afgang, fandt en familie ud af, at de alligevel ikke ville med. Deres bagage skulle så selvfølgelig findes i lastrummet og tages ud. Det gav yderligere forsinkelser, så det var over midnat, da vi endelig kunne kravle ud af taxa’en ved Romvi Taverna i Tolo.
Dagene er indtil nu blevet brugt til at vænne os til varmen og det lavere tempo. De eneste, der holder et højt tempo, er tjenerne på restauranten. Fatter ikke, at de kan holde til det.
Vi nyder det genkendelige i Romvi’s alenlange spisekort med autentiske græske retter som ansjoser, moussaka, stifano, grillede grøntsager og tzazitki. Skønt med middelhavsmad, selv om der nok ryger lidt mere ned, end der burde 🤗
Dem i vores lille rejseselskab, der ikke kan leve uden en masse skridt på tælleren, må starte tidligt ud – helst før solopgang, hvor varmen endnu er human nok til bevægelse hurtigere end slowmotion.Vi andre tager det meste af dagens motion ved at svømme lange baner i det klare azurblå vand, i selskab med fisk i forskellige størrelser. Umiddelbart er det ikke et snorkle-område, men der er trods alt en del fisk, så snorkling er en behagelig måde at få bevæget kroppen lidt.
Dagene går med at lave ingenting, og når det ikke er sjovt mere, skynder vi os at lave ingenting 🤗 Ingenting kan krydres med lidt massage, mens man laver ingenting 😁
