Vi måtte tidligt op for at nå det tidlige morgentog mod Hue – 8 timer i softseats. Nu var vi mere i træning med de sæder og lange togture i det hele taget. Det havde selvfølgelig været nemmere at tage flyet, men så havde vi ikke fået oplevelserne med det skiftende landskab, spisevognen og toiletterne 🙈 med – og fornemmelsen af også at have sjælen med. Jeg er vild med togrejser!
Landskabet var meget omskifteligt de 8 timer undervejs, men det gennemgående er vand. Meget vand overalt og deraf meget frodigt. Desværre sov jeg fra, at toget kørte gennem et junglelignende område – iflg mine rejsefæller virkelig smukt.
Det virker som om, at velstanden vokser, jo længere vi kommer sydpå. Pænere og mere velholdte huse og mindre synligt affald – dog er kontrasten stadig stor mellem dem og de meget fattige rønner, der skutter sig ind imellem.
Selv om vi som nu erfarne backpackere havde provianteret med kiks, sesamknækbrød, vand og andet godt, drev sulten os hen i spisevognen. Ret med ris, kød og grøntsager flankeret af en lunken øl (fik dog tilbudt isterninger) smagte ualmindeligt godt. Det er utroligt, hvad de mestrer at fremstille af mad på et lille bitte køkken med gasblus.
Ved siden af os sad fire unge mænd, der øjensynligt havde siddet der længe og drukket øl. Gulvet under deres bord var fyldt med tomme øldåser, så man kunne se, hvor langt de var kommet 😜 På et tidspunkt kom der en meget striks uniformeret herre og så var det slut med morskaben. Heraus med jer!!
I det hele taget var der mange uniformerede med toget. Dem til bare at gå rundt og se travle ud og dem, der skulle sørge for at åbne døren ved stationerne. Ikke noget automatik her.
Hue
Så nåede vi endelig ‘midten’ af Vietnam. Det er byen med Kongeslottet og mange museer – som Vietnameserne stolt siger: very old!Efter morgenkaffen – se billede af kaffebrygge-dimsen – skulle vi slevfølgelig ud og opleve byen.
Her røg vi for første gang lige på hovedet i en turistfælde – rigshaws! Vi aftalte selvfølgelig en pris, og hvad vi skulle se. Afsted det gik – alt ok i første omgang. Meget at se på – take your time…. og pludselig sådan helt tilfældigt kom vi til steder, hvor vi kunne købe en hel masse forskelligt. Da det gentog sig, gik det langsomt op for os, at vi da vist var blevet taget i r…. Så vi ‘opsagde aftalen’ og forstod nu, hvorfor vi havde haft så god tid. Prisen var pr. time 😳 Og de var vildt fornærmede over, at vi ikke var særligt rundhåndede med drikkepenge. Jeg tænker, at de kunne tilbringe resten af dagen i hængekøjen.
Vi trøstede os med en øl på en restaurant ved floden. En Huda – øl. I halvfemserne omkring 15 år efter Vietnams selvstændighed, etablerede Carlsberg et bryggeri i Hue, hvilket lagde grunden for hele områdets turisme – der sælges nu millioner af liter Huda (Hue/Danmark) øl. Den smager faktisk godt.Tilbage på hotellet en tur i pølen og et spil kort.
Vi havde via app-en GetYourGuide booket en privat chauffør til at køre os fra Hue til Hoi An med lidt sightseeing undervejs. Den gyldne bro sprang vi over, da det gik op for os, at den lå i et forlystelsesområde lidt langt fra alfavej. Det var ikke tiltrækkende at tænke på.
Vi blev samlet op på hotellet af chauffør og guide Lam – en sød ung mand, der startede med at berolige os med, at han nok skulle køre pænt med os – at man som vietnameser har stor respekt for de ældre 😄 Han ville gerne fortælle om sit lands historie, og når vi spidsede ører, lykkedes det os også at forstå det væsentlige – tror jeg nok.
Første stop var Ghost City – en kirkegård ud over det sædvanlige. Overdådige bygninger grænsende til det kvalmende – især når man tænker på, hvor meget godt alle de penge kunne være brugt på, for de levende. Lan forklarede, at det handlede om, at man ikke skulle have et gravsted mindre end naboens – lidt ligesom når man skal have ny bil, fordi naboen har fået. Og så har det nok bare taget overhånd. Men en oplevelse var det. En lille pudsig detalje var mosaikkerne – de var lavet af knust fajance. Lan fortalte, at de første var lavet af tilfældige brudstykker, som allerede var i stykker, men det udviklede sig til, at man købte nyt og slog i stykker – jo dyrere fajance, jo bedre.Videre til et lille hyggeligt fiskeleje, hvor der blev landet dynger af østers og andet godt fra havet. Små både fyldt til randen med skaldyr. Meget malerisk sted. Som alle andre steder var der mange sælgere, der sværmede om os turister. En helt ung mand spurgte os, hvor vi kom fra (som alle herovre gør), mens han viste os en mappe med pengesedler fra en masse forskellige lande. Han samlede på – ikke mønter – men sedler. Heldigvis havde vi en halvtredskrone seddel i pungen – og han var lykkelig. Første seddel fra Danmark, og endnu mere glad blev han, da vi afviste at tage mod betaling for den.
Næste stop var Hai Van passet – en utrolig smuk tur op til en lille fæstning. Eneste minus ved dette smukke sted var de ret så påtrængende sælgere, men sådan går det jo, når stederne bliver invaderede af den ene turistbus efter den anden. Noget for noget, tænker jeg.
Ned af bjerget igen – en mindst lige så smuk tur som op, og så blev kursen sat mod Marmorbjerget, som vi egentlig ikke vidste hvad var. Historien er, at der i mange år blev brudt marmor i dette bjerg til brug for bygningsudsmykning og skulpturer. I dag brydes der ikke her, men et andet sted i Vietnam. Svært at se forskellen, men sådan kan man jo undres.
Vi blev mødt og vist rundt af ejerens datter, som meget levende fortalte om fabrikken og deres produkter lavet i marmor og jade. Der var ikke købe-pres, men vi fik da en lille souvenir med derfra. Fra fabrikken gik vi en kort tur til selve marmorbjerget, hvor man enten kunne komme med elevator op til toppen eller selv gå via trapper ind i grotterne. Vi valgte det sidste efter at have set den lange kø til elevatoren.
Grotterne var virkelig smukke, og føltes som at komme ind i en katedral. Desværre havde nogen valgt at sætte kulørte pærer op – sådan lidt kikset juletræsbelysnings-agtigt. Det pyntede ikke!!! På billederne har jeg med møje og besvær undgået at få lysene med på billederne.
Sidste stop på turen Viet Long Hotel i Hoi An – lige ved stranden. Vi takkede Lan for en behagelig og spændende tur – jeg lovede ham en god anmeldelse. Da han er nystartet, kunne jeg forstå, det var vigtigt for ham. Og han havde også fortjent det.
Aftensmad indtog vi på en lille restaurant ved stranden, før vi tumlede i seng på meget fine værelser.