Saigon er lige nu præget af den store fejring af 50 året for Vietnams genforening. Festen varer vist hele ugen og kulminerer den 30 april, hvor vi flyver hjem. Store dele af byens centrum bliver lukket helt af for alt andet end gående trafik, så derfor har vi allerede nu booket et hotel lige ved lufthavnen.
Allerede den første aften, da vi ankom, var der afspæringer af mange veje – også for gående. Der kom store grupper af soldater i forskellige uniformer marcherende gennem gaderne til stor jubel fra tilskuerne – dog mest teenagerpigerne 🥹 Det var sådan lidt rockmusiker-status, og de unge soldater nød det tydeligvis 😄Kvinderne er fint klædt på, og røde t-shirts med guldstjerne på maven og tilsvarende kasketter/hatte fylder også i gadebilledet.
Vi bruger tiden på at vandre rundt i byen og bare være. Det er underligt, hvor hurtigt man vænner sig til, hvor forskelligt her er i forhold til hjemme. Det bliver lidt ‘hverdag’. Dog er der noget, jeg helt sikkert ikke vænner mig til – varmen! Her er bare så hedt dag og nat med høj luftfugtighed, og det synes jeg er hårdt. Ikke så meget energi, og midt på dagen er det bedst indendørs med aircon. Kan da også se, at vietnameserne tager den med ro og får sig en lur midt på dagen. Om det så er i en hængekøje, på motorcyklen eller bare på en trappe, så sover de. Ikke så meget pjat der. Jeg ville have svært ved at bo under sådanne vejrforhold året rundt.
En af de rigtig sjove oplevelser her i Saigon var en tur på aftensmads-streetfood-tur på scooter – altså vi sad bagpå 😊 Huhej, hvor det kører – og for at vi rigtig skulle opleve trafik-kulturen, var udturen lige i rush-hour. Der er ikke meget plads, men er den der, skal scooter-køreren nok finde den. Og alle tager hensyn til hinanden – en mystisk form for system, som er svær at gennemskue for os, der er vant til en trafik-regel for næsten alt – og den trafik-vrede, vi ser mere og mere i DK, oplever vi ikke her. Den vigtigste regel her er vist, at man bruger hornet for at signalere: her kommer jeg. Udefra ser det virkelig kaotisk ud, men på en eller anden måde virker det naturligt, når man befinder sig i inferno’et. Det var bare så sjovt! Og jo, selvfølgelig havde vi hjelm på – det er lovpligtigt, men jeg tror nu ikke, de omvendte-kasserolle-hjelme man kører rundt med her, beskytter mod ret meget.
Vi blev kørt ud til et natmarked, vi aldrig selv kunne have fundet. Mad fik vi masser af tre forskellige steder. Der var mere end rigeligt af det hele, og det smagte ganske vidunderligt. Springrolls, suppe, vietnamesisk pizza og sluttede af med kokosis. Efter maden vandrede vi rundt på markedet og så, hvad de forskellige boder kunne byde på. Mange fremmedartede råvarer – mange ved vi ikke, hvordan man tilbereder. Se billederne – så forstår du nok bedre…
Dagen efter var vi på rundtur med en hop-on-hop-of-bus. Vi plejer at have god fornøjelse af den slags ture, men denne gang kunne turen i bedste fald betegnes som lidt ligegyldig – for kort og for uinteressant. Måske også lidt på grund af, at det var ret hårdt at sidde øverst oppe uden overdækning – solen bagte ubønhørligt ned på os, så jeg måtte søge i dækning nedenunder.Vi har bestilt en tur til hulerne ved Nhuan Duc, og transporten vil foregå med speedbåd på Saigonfloden. Det glæder vi os til. Feriens sidste tur er også booket – to dage i Mekong Deltaet lige før vi skal rejse hjem