Efter en god nats søvn blev der serveret brød, omelet og grøntsager – dejligt med lidt andet end ris. En kop rigtig god kaffe fik vi også – ikke noget væsentligt at klage over.
Dagens trekkingtur skulle gå gennem en bambus-skov, og da der ikke var mindre fugtigt i vejret end i går, anbefalede guiden os en alternativ tur, hvor der ikke var så stor risiko for ‘udskridning’. Den klarede vi alle i fin stil, og da den var noget hurtigere end de andres, fandt vi et dejligt sted med kaffe og drinks. Der holdt vi hvil 🙂 inden de sidste ti minutters gang til mødested og frokost, hvor de andre var blevet nervøse for, om vi var blevet væk 🙈
Efter frokost sagde vi farvel til Peng og kørte op ad bjerget til Sapa by. Vi var meget heldige med vejret, da der først efter frokost blev regnvejr og tåge. Godt vi ikke selv skulle køre på de ret smalle bjergveje i den dårlige sigtbarhed. Det var nu helt slut med at nyde udsigt længere end nogle få meter fra bilen.
Hjemme igen i Sapa by trissede vi lidt rundt på det indendørs marked og fandt derefter en cafe, hvor vi kunne spille lidt kort for at fordrive ventetiden. Vi var så heldige at møde et par fra USA – hun var flygtet fra Vietnam som barn og var tilbage for første gang. Hun syntes, vi skulle smage Durian, der er verdens mest ildelugtende frugt – og den stinker virkelig helt ubeskriveligt, men smager forbavsende godt. Hun introducerede os også til Jackfruit, som også smagte rigtig godt. Det er verdens største træbårne frugt – den kan blive 60cm og veje 18kg. De gav os også smagsprøver på en lille mirabellestor frugt, som jeg ikke husker navnet på. Parret var så søde og hjælpsomme – uden dem havde vi ikke smagt de fremmedartede frugter, og de ville gerne snakke med os.
Aftensmad blev indtaget på det udendørs nat-marked, som et et stort gadekøkken med mange forskellige boder. Vi fik blæksprutte, frø, små kødboller og en masse ukendt – alt sammen tilberedt på en grill placeret på de lave plastik-borde. De tilsvarende små plastic-stole var meget lave 😂 – som børnestole.
Nu sidder vi på stole af normal højde og venter på bussen, der skal køre os tilbage til Hanoi.