Vietnam 2.0

Selv om det virker surrealistisk overhovedet at rejse ud, mens der er krigshandlinger, sidder vi nu i lufthavnen i gaten og venter på at boarde på Thai Airline.

Jeg er for en gangs skyld glad for, at jeg ikke lod sparsommeligheden komme før komforten ved et direkte fly til Bangkok, og ikke skal mellemlande i Dubai eller andre steder i Mellemøsten.

Indtil videre ser det ud til, at vi kommer afsted som planlagt på vores 2. tur til Vietnam. Vi blev ikke ‘færdige’ med det fantastiske land sidste år. 

Vi skal i første omgang være et par dage i Bangkok, hvorefter vi rejser videre til Hanoi. Denne gang er det kun Allan og mig, der rejser sammen, men i den sidste del af turen skal vi mødes med venner i Thailand.

Vi glæder os til en måned under andre himmelstrøg, og håber på mange gode oplevelser sammen 🌞