Sidste dag i Sapa var stille. Po var rejst til Ho Chi Minh City nogle dage, og Peng havde afleveret Micky i skolen, som de også kalder deres børnehaver.
Da vi havde pakket, trissede vi lidt rundt i området og inviterede Pheng på en kop kaffe på en kaffebar i Hang, hvor hun bor. Der havde hun aldrig været før, og jeg tror hun syntes, det var dyrt.
Pheng havde bestilt transport til G8 busstationen, hvorfra vi skulle med bus direkte til Ninh Binh. Det var lidt vemodigt at sige farvel, for hvem ved om vi ses igen.
Bussen var en såkaldt low seat bus, hvor man ligger ned.
Ikke helt det, jeg havde håbet på, men fik da stablet mig selv op i siddende stilling, så jeg kunne nyde landskabet. Billederne er af svingende kvalitet, da de er taget fra bussen. Men tænker de alligevel giver en fornemmelse af, at landskabet ændrer sig, når man bevæger sig sydpå.
Hele eftermiddagen gik med busturen, så da vi nåede frem, var det blevet mørkt. Vi fangede en Grab, som skulle køre os til hotellet. Han fandt da også et hotel, hvor vi blev sat af, selv om vi flere gange spurgte, om adressen var den rigtige. Vi syntes godt nok, det var et virkelig fint og herskabeligt hotel – ikke helt den standard, vi plejer at booke ind på. Det var så også for godt til at være sandt 😂 Vi var blevet sat af der, fordi vores ‘rigtige’ hotel lå i gågaden tæt ved. Det var til gengæld det mest luksuriøse hotel, vi har boet på indtil nu, med placerering lige ved søen.
I første omgang var jeg en smule skuffet over Ninh Binh – nok fordi jeg har set alle de flotte billeder derfra. Så jeg var lidt mismodig, da vi trissede rundt, for vi havde ikke rigtig planlagt noget – men efterhånden dukkede der små lyspunkter frem, som f.eks. de fantastiske sandstens-udskæringer i den pagode, der ligger ude i søen. Virkelig seværdigt! Man taber næsten pusten ved tanken om, at alt er håndlavet med en sirlighed, der kræver sin mand.
For at konen ikke skulle blive helt umulig, skyndte Allan sig at booke en cykeltur til næste dag. Happy whife, happy life 😁
Et andet lyspunkt var at sidde helt ned til søen og spise den lækreste sprødstegte kylling, vi nogensinde har fået! Samtidig kan man kigge på lyset, der spejler sig i søen, og på de både, der langsomt og lydløst glider forbi. Life is good 😊
Dag to travede vi rundt i byen om formiddagen. Jeg var efterhånden træt af øl, sodavand og vand, så vi jagtede det nødvendige til enten GT eller Whisky med soda. Det er ualmindeligt svært af finde, men det lykkedes at hive en dame op af hendes middagssøvn, så hun kunne sælge os en bourbon.
Om eftermiddagen mødtes vi med en guide og fire andre til cykeltur. Vi blev udstyret med en elcykel – vel at mærke dem, hvor man ikke behøver at træde rundt. Man drejer bare håndtaget, og afsted det går – uden hjelm!!!
Det var en rigtig god gruppe: et par fra UK, en kvinde fra USA, som var født i Saigon, en ung franskmand, som er på fire måneders rundtur i Asien og så os to gamle.
Landskabet er fantastisk. Jeg er sikker på, at hvis jeg var landskabsfotograf med tid nok, kunne der blive nogle flotte billeder ud af det. Men da det jo var en arrangeret tur, var der ikke afsat tid til at stoppe for fotografering.
Da vi havde cyklet lidt ud på landet, og set en meget gammel pagode, parkerede vi cyklerne og vandrede længere ind i dalen. Det er et utroligt smuk område – høje bjerge omkranser en blanding af natur og rismarker, som naturligt fletter sig sammen.
På et tidspunkt nåede vi til en flod, hvor der ventede to fladbundede pramme, som skulle transportere os ind til en bonde, der bor meget isoleret.
Jeg havde tidligere på turen set både, som blev roet med fødderne, men ham i vores båd roede i bedste Venedig-stil. Pludselig roede han ind i en grotte, som var meget lav og mørk som natten. Efter et stykke tid, så vi lys fra en udgang, og lidt efter var vi fremme.
Bonden her ernærer sig ved at holde ænder og høns. Han havde også en sneglefarm, men tænker det er begrænset, hvad det giver af indtjening. Selvfølgelig tjener han også lidt på at sælge limonade, øl og kaffe til os turister. Vi fik lidt flere skridt på tælleren ved at trave rundt i området, og kravle op til hviske-grotten. Ved ikke helt, hvorfor den hedder sådan – vores gruppe var i hvert fald ikke hviskere 😊
Efter opholdet her, blev vi sejlet tilbage – den eneste vej, også for bonden. Vi fandt tilbage til cyklerne og hjulede hjemad. Undervejs var vi heldige at se en ‘næsten-solnedgang’.
Alt i alt en rigtig fin tur – vi fik rørt os og set lidt andet end byen. Dog var guiden ikke noget at råbe hurra for, så gruppen nød godt af at have vietnam-amerikaneren med.